Overnatning i det fri
Kunne I tænke jer at tage på ferie på Bornholm, og er I i den forbindelse på udkig efter en teltplads i naturskønne omgivelser på solskinsøen? Så er I kommet til det helt rette sted.
Hos Camping Bornholm har vi et stort udvalg af campingpladser, hvor I har mulighed for at leje en teltplads i smukke omgivelser til en ganske attraktiv pris.
En meget populær ferieform
Det er i løbet af de seneste år blevet meget populært at overnatte i det fri. Det kommer blandt andet til udtryk i ferieperioderne, hvor der er mange danskere, som vælger at bo på en teltplads frem for eksempelvis i et sommerhus eller på et hotel – og det er der mange gode grunde til.
At bo i telt giver en følelse af at være i ét med naturen, og denne form for overnatning giver mulighed for flere forskellige måder for familien at tage på ferie sammen på. Forældrene kan for eksempel overnatte i ét telt, mens børnene kan få deres eget telt at sove i, hvis de ønsker det.
Der er også rig mulighed for at prøve nogle forskellige campingpladser af, fordi teltet nemt kan pakkes sammen og sættes op igen et nyt sted.
Teltcamping for hele familien
Vores teltpladser på Bornholm ligger lige ned til vandet, og flere af dem har endda havudsigt. Derudover har alle pladserne en meget høj standard, og de er tilmed familievenlige med et stort udvalg af forskellige aktiviteter for både store og små. I kan dermed roligt tage på teltcamping på Bornholm sammen med jeres børn.