Glamping: Camping under luksuriøse forhold

Tag på luksus-camping på Bornholm

Kunne I tænke jer at være i ét med naturen på jeres næste ferie, men ønsker I nogle lidt mere luksuriøse forhold, end hvad en campingvogn eller et almindeligt telt kan byde på? Så er glamping formentlig lige noget for jer.

Bornholm er en oplagt feriedestination, hvis ferien skal holdes i Danmark, og der er naturligvis også rig mulighed for at tage på glamping-ferie på solskinsøen.

Hvad er glamping?

Måske har I aldrig hørt udtrykket glamping før. Måske har I hørt om det før, men er egentlig ikke helt sikre på, hvad betegnelsen dækker over. Derfor kan I nedenfor blive klogere på, hvad glamping egentlig er for noget, og om det vil være noget for jer.

Glamping er en sammentrækning af ordene glamour og camping. Det er en form for luksus-camping, som er blevet meget populær i løbet af de sidste år, fordi flere og flere gerne vil ud at nyde den smukke danske natur, men samtidig ikke ønsker at tage på traditionel camping.

Med glamping kan I få friheden og den hyggelige stemning, der er ved at bo på en campingplads, samtidig med at I kommer ud under åben himmel, men I får en helt anden komfort, end hvad den traditionelle campingferie kan byde på.

Hvordan I kommer til at bo afhænger af den konkrete campingplads, men ofte vil det være i et stort telt, hvor man uden besvær kan gå rundt indenfor. Teltet vil være møbleret med både siddepladser og rigtige senge, så glem alt om oppustelige madrasser og soveposer.

Hvem er glamping for?

Glamping er for alle, der har lyst til at prøve denne nye og moderne campingform, men det kan være en særdeles fordelagtig løsning, hvis I som familie for eksempel ønsker at tage på campingferie sammen, men teenagerne ikke ønsker at bo i campingvogn eller i et almindeligt telt.

​Glamping kan også være en rigtig god løsning for veninder, vennegrupper eller par, der ønsker at prøve en anderledes ferieform end at tage i sommerhus eller på hotel. 

Familievenlige campingpladser med masser af aktiviteter

​Vores campingpladser på Bornholm har alle sammen en meget høj standard, og de er meget familievenlige, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at der er mange forskellige aktiviteter at vælge imellem for både store og små.

Derudover ligger campingpladserne lige ud til vand og strand, og flere af pladserne har tilmed havudsigt.

Nyd ferien på Bornholm

Bornholm er en meget populær feriedestination blandt danskere, når ferien skal holdes herhjemme. Det er her, solen altid skinner, og der er masser af spændende ture og aktiviteter, man kan give sig i kast med under ferien. Her er der med andre ord noget at lave for enhver smag, uanset om I foretrækker at blive på campingpladsen, eller om I vil ud at se og opleve noget.

Solskinsøen byder blandt andet på mange spændende seværdigheder som for eksempel Hammershus, Ekkodalen og Helligdomsklipperne, ligesom Bornholm også er kendt for sine fantastiske badestrande, smukke udsigter og lækre mad.

Book et glamping-ophold online

Sætter I pris på smuk natur, god mad og masser af muligheder for aktiviteter og oplevelser, og kunne I tænke jer at prøve at bo udenfor i naturen under luksuriøse forhold sammenlignet med traditionel camping, så vil glamping helt sikkert være noget for jer.

Kunne I tænke jer at booke et glamping-ophold på en af Bornholms mange campingpladser, så besøg den enkelte campingplads og book online.